Vores vandcykler

Shuttle bikes:

De første vandcykler vi startede med at udleje var Shuttle bikes.
De er bygget op omkring en helt almindelig cykel hvorpå der er monteret et understel. På stellet sættes 2 oppustelige pontoner fast, som gør cyklen flydende. Drivkraften kommer fra en dynamo der sættes fast på bagdækket. Energien sendes via et kabel ned til fordækket hvor der er monteret et ror med dertilhørende propel. Da roret er sat fast på fordækket betyder det også, at man kan bruge cyklens styr til at styre mod højre eller venstre.
Kan man bakke på en cykel? Nej det er ikke muligt - derfor er det heller ikke muligt på vandet, hvor det ligeledes ikke er muligt at bremse.
På enkelte af vores cykler er der mulighed for at skifte gear, ellers er det samme gear.
Hastigheden ligger i gennemsnit på 7-8km/t

Krav til brugeren:
Aldersgrænse: 12 år
Max vægt: 100 kg.

Bikeboats - nyhed i 2016:

Chiliboats har udviklet en ny type vandcykel, som på mange måder minder om de traditionelle gule pedalbåde som kendes fra diverse forlystelsesparker - og så alligevel ikke.
Bikeboats er, ligesom shuttle bikes, 1 mands vandcykler, og består af 2 oppustelige pontoner og et stel med justerbart sæde samt et sæt pedaler.
Der styres med håndtag i venstre og højre side, og ved at træde på pedalerne kan du enten sejle forlæns eller baglæns. Hastigheden ligger i gennemsnit på 9-10 km/t

Krav til brugeren:
Aldersgrænse: 8 år
Max vægt: 110 kg.